Giftes eller skilles?

Juridisk ekspertise og støtte ved livets store beslutninger kan fås hos os

Det er to af livets største beslutninger: At blive gift eller at lade sig skille.
 

På vej op ad kirkegulvet
 


Hvis du forbereder dig til at gå op ad kirkegulvet og har hovedet fyldt med bryllupsplanlægning, er testamente, ægtepagt, livsforsikringer og pensionsordninger måske ikke lige det, du er mest optaget af.

Advokaten har overblikket over disse praktiske overvejelser, der også følger med ægteskabet, og sørger for at sikre dig og din ægtefælle i det fælles liv, der kommer.

Advokatrådet har udarbejdet en vejledning om det, du skal tænke på, inden du gifter dig.

 

Når det ikke endte lykkeligt
 


En skilsmisse er en af de allersværeste situationer, man kan komme ud for. Ofte er der også børn involveret, og det er en vanskelig tid for en familie at komme igennem.

Hvem skal blive boende i huset eller lejligheden, og hvordan deler man møblerne? Kan man blive enig om, hvor børnene skal bo?

Advokaten har den juridiske ekspertise til at forudse alle problemerne og kan – hvis det bliver nødvendigt – bistå dig i en retssag.
Samtidig er advokaten en god menneskelig støtte at have ved din side.


 


© Copyright 2005-2010 Advokatfirmaet Per Edrén
Alle rettigheder forbeholdes.
www.olo.dk