Ægtepagter skræddersyes

Få juridisk bistand hos Advokatfirmaet Per Edrén - Eurojuris i Farum

Ægtefællers formueordning er i henhold til loven formuefællesskab eller også kaldt fælleseje.

Denne ordning ønskes imidlertid ikke af alle ægtefæller.

Der er derfor mulighed for at aftale en anden formueordning end fælleseje, nemlig at aftale særeje. Den aftale, ægtefællerne indgår, kaldes en ægtepagt.
En ægtepagt skal tinglyses for at være gyldig.

Særeje kan også etableres af andre nemlig ved gave eller testamente.

Der kan etableres særeje på mange forskellige måder. Hvis man overvejer særeje, skal der ikke blot tages hensyn til ægtefællernes forhold under ægteskabet og ved en eventuel senere skilsmisse, men også ved deres død, nemlig hvordan deres arv skal fordeles mellem deres arvinger. Det har også betydning, hvis man giver sin ægtefælle en (større) gave.

Der er to slags særeje, nemlig skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje, og der er kombinationer af disse to former.

Der er ikke den store forskel på, om man har særeje eller ej under ægteskabet. Den viser sig først rigtigt ved skilsmisse eller død.
Er der formuefællesskab foretages som hovedregel ved skilsmisse en ligedeling,
og ved død deles hele boet lige over, hvor længstlevende udtager halvdelen og arvingerne, incl. ægtefællen deler den anden halvdel efter arvelovens regler evt. suppleret med et testamente.
Ved fuldstændigt særeje udtager en ægtefælle sit særeje forlods. Et evt. fælleseje deles som ovenfor nævnt.
Ved skilsmissesæreje er der tale om særeje under ægteskabet og ved en skilsmisse, men særejet forsvinder og bliver til fælleseje ved ægtefællernes død.

Der er tale om mange forskellige variationer, og der er mulighed for at "skræddersy" lige den ægtepagt, der måtte passe i det enkelte tilfælde.

Advokatfirmaet Per Edrén har stor erfaring i at rådgive om ægtepagter.