Testamente og gaver

Hvem skal arve dig? Få juridisk bistand fra Eurojuris-advokaten i Farum

Hvorfor oprette testamente?

Alle undersøgelser viser, at der ikke oprettes testamente i tilstrækkeligt omfang.
Mange siger, at det nok går, man tager sig ikke sammen i tide og andre synes at det er for dyrt.
Men undersøgelserne viser, at omkring halvdelen af det, der arves hvert år, går til andre end den, afdøde egentlig ønskede skulle arve.

Det er ikke nemt selv at forsøge at oprette et testamente, og det er heller ikke godt bare at hente en formular ned fra internettet.

Det er nødvendigt at tale med en specialist om et testamente.
Alle undersøgelser viser, at man ikke selv kan gøre det, uden at det går galt.

Derfor er det klogt at rette henvendelse til en advokat og få et personligt møde, så advokaten kan få klarhed over netop din og din families særlige situation og således, at du kan få opfyldt dine ønsker.

Du kan derved også selv opnå tryghed og undgå kaos i dit dødsbo og stridigheder mellem dine arvinger.

Hvis man lever “papirløst”, arver man efter arveloven ikke efter hinanden, ligegyldigt hvor længe man har levet sammen, og ligegyldigt om man har børn sammen.
Kun et testamente kan ændre dette.

Med testamenter er det lige som med forsikringer – det er for sent, når ulykken er sket.

Gaver

Man kan give gaver til alle, men hvis modtageren ikke er ens familie, skal der betales almindelig indkomstskat af gavens værdi.
Er modtageren ens familie, skal der betales en gaveafgift. Hvis gavens værdi er under et vist beløb, er gaven afgiftsfri.

I 2017 kan der gives 62.900,00 kr. til børn, børnebørn, mv. og 22.000,00 til svigerbørn uden at der skal betales gaveafgift.

Ægtefæller betragtes som to selvstændige givere. Begge forældre kan således giver gaver, men det kræver, at de hver især har midler i eget navn. Gaverne skal således komme fra konti eller depoter, der lyder på den ægtefælles navn, der er nævnt som giver.

Arveregler

Hvis der ikke er oprettet testamente, bestemmer Arveloven, hvordan der skal arves.
Loven deler arvingerne i tre klasser.

1. arveklasse. Ægtefælle og børn.
Børnebørn træder i afdøde børns sted. Hvis der ikke er arvinger i denne arveklasse, går man videre til

2. arveklasse. Forældre, søskende, nevøer og niecer.
Forældre arver hver halvdelen. Er én eller begge forældre døde, arver forældrenes øvrige børn. Er de også døde, arver deres børn. Er der ikke arvinger i 2. arveklasse, gå man videre til

3. arveklasse. Bedsteforældre mv.
Er bedsteforældrene døde, arver deres børn. Men så går man heller ikke længere. Afdødes fætre og kusiner arver ikke efter loven. Er der heller ikke arvinger i 3. arveklasse, går arven til staten.

Når en gift person dør, falder halvdelen af ægtefællernes fælleseje og hvad afdøde måtte eje som særeje, i arv. Arven fordeles med 1/2 til ægtefællen og 1/2 til børnene. Hvis der oprettes testamente, kan der ændres på fordelingen, men 1/4 af formuen er tvangsarv. Den kan der ikke disponeres over. Den tilfalder tvangsarvingerne, nemlig ægtefælle og livsarvinger.
Den længstlevende ægtefælle kan vælge at sidde i uskiftet bo med fællesbørn og vedrørende fællesejemidler. Der skal skiftes med særeje. Særbørn kan give samtykke til hensidden i uskiftet bo.
Er der ingen børn, arver ægtefællen det hele. Er der ingen ægtefælle, arver børnene det hele i lige deling.

Man bør overveje at oprette testamente, hvis man vil fordele arven anderledes end loven foreskriver, hvis man er et papirløst par, hvis man som ægtefæller har sammenbragte børn, hvis man er barnløs, hvis man ønsker at arven skal være særeje for modtageren og i en lang række andre tilfælde.